FILMHØJSKOLENS HISTORIE
Filmhøjskolen Møn åbnede i januar 2017.
Forinden havde en gruppe lokale borgere og ildsjæle fra Møn, med erhvervsmanden Steffen Steffensen og familiefonden Liselund Fontænen i spidsen, udarbejdet det skriftlige materiale, som skal indsendes til Slots- og Kulturstyrelsen, hvis man ønsker at søge om at åbne en ny folkehøjskole i Danmark.
Dette arbejde foregik naturligvis i årene før åbningen.
I Stege finder man Skolegade og navnet er ikke tilfældigt. Fra århundredeskiftet (1900) har der i gaden ligget en bygning som er bygget til Teknisk Skole. Ved siden af denne åbnedes i 1936 en kommuneskole, i en stor dengang nyopført bygning.
Disse to bygninger huser i dag Filmhøjskolen Møn, med folkeskolebygningen som undervisnings., spisesal, cafe, biograf, studier og administration Den gamle tekniske skole er bohus for eleverne.
Men tilbage til begyndelsen. I sommeren 2016 begyndte bestyrelsen at lede efter en forstander, der dels kunne stå i spidsen for at løfte højskolen ud i virkeligheden, dels kunne videreudvikle et egentligt koncept for skolen. Det gjaldt i første omgang en fagplan, en metode, samt at finde både egnede lærere og interesserede elever.
Men det indebar også at indrette en fysisk skole, der kunne fungere som moderne højskole.
Den 1. juli 2016 blev Lars Gandsø ansat som skolen første forstander.
Bestyrelsen der jo havde udset sig de to bygninger i Skolegade, var naturligvis opmærksomme på, at bygningerne havde i mange år tjent andre formål, så der skulle tænkes om, bygges og indrettes. Denne proces er som bekendt ikke gratis, så Liselund Fontænen bidrog med seriøse midler.
Vi startede renoveringsprocessen i september 2016, og havde dermed kun nogle få måneder inden vi havde planlagt at modtage de første elever. Opgaverne var mange, mangeartede og skulle foregå hurtigt og sideløbende. Skolen blev imidlertid klargjort, møbler og udstyr blev indkøbt. Vi fik bygget et køkken og en lille spisesal.
I første omgang var skolen måske ikke helt 'nøglefærdig', men dog god nok til, at vi turde prøve at lave en hjemmeside og en annoncekampagne for den skole, der det første år hed Højskolen Møn; Levende ord - Levende billeder.
STARTEN
Efter en ualmindelig intens arbejdsperiode sagde vi den 15. januar 2017 velkommen til skolen første hold vores nye skoles allerførste semester; F17. 26 elever startede på en skole, hvor malingen de fleste stede ikke var tør endnu.
Det første hold bestod af tre linjer: Digterlinjen, Filmlinjen og Dokumentarlinjen. Vi prøvede os famlende frem, men eleverne var både forstående og engagerede. Det stod hurtigt klart at skolen måtte have en skarp profil for at kunne gøre sig synlig og attraktiv for kommende elever. Verden så i 2017 sådan ud, at Facebook var et relativt nyt annoncemedie - men samtidig det sikreste sted at komme i dialog med unge der ville på Højskole. Fra Ministeriets side var vi blevet fortalt at en undersøgelse viste, at ca. hver enden højskoleelev i Danmark har valgt deres skole fordi de kender en eller flere der selv har gået på skolen.
Så det var klart for os, at vi ikke alene skulle finde den ene halvdel som alle højskoler skal tiltrække, men jo også den anden halvdel, for ingen havde gået hos os og ingen anede at vi eksisterede.
Derfor tog vi den beslutning at tone rent flag og alene koncentrere os om det, vi brændte for: Levende billeder. I begyndelse af 2018 skiftede vi officielt navn til Filmhøjskolen Møn, og det har vi heddet, og været, siden.
Hver eneste måned siden vi åbnede i 2017 har vi forbedret skolens rammer med maling, møbler, udstyr, ideer og implementering af de erfaringer vi har gjort os. Vi har, efter allerbedste evne, brugt den gode feed-back vores elever løbende har gives os gennem evalueringer og daglig praksis.
Over tid har vi fået bygget vores egen hyggelige biograf, fået fordoblet størrelsen på vores spisesal, etableret studie og 6 produktionsrum, som eleverne arbejder i når de er i en af de to afgørende skabelsesfaser på deres semester: Dokumentarisk forløb og fiktionskortfilmforløbet.
FILMHUS MØN
I 2020 stod vores fine Filmhus Møn færdig. Ideen var at skabe en ramme, hvor både tidligere elever og professionelle filmfolk kunne få nogle gode professionelle rammer om såvel pre- som postproduktionsfaserne på deres filmprojekter.
Filmhuset består i dag af et stort udviklingsrum, en lækkert lejlighed med skrivefaciliteter og en post-produktionsbiograf hvor man kan både klippe film, color grade og lave biograflys på sin film.
ARBEJDET FORTSÆTTER
Her midt i efteråret 2023, har vi sagt goddag og farvel til omkring 400 elever. Skolen har i sin syvårige historie oplevet stor fremgang, men også bump på vejen. Vi var, som hele verden, ramt af Covid 19 og vi har oplevet både ventelister og perioder med lidt færre elever end vi kunne have ønsket. Vi er stadig en ung skole - og derfor tænker vi ungt og prøver hele tiden at forbedre skolens form, metode og indhold.
Vores elever har produceret over 300 film og vi er blevet en skole som både offentligheden og filmbranchen har kendskab til. Elevernes afgangsfilm har for hver semester premiere på Filmmagasinet Ekko og vi var både stolte og beærede over da bladet skrev om os, under overskriften:
Mangfoldigheden sprudler i talenters film
"Og så må man konstatere, at de unge filmskabere går forrest, når det gælder branchens aktuelle buzzord: mangfoldighed.
Der strømmer en naturlig åre af etnisk og seksuel diversitet gennem filmene, der udfolder genrer som thriller og gys, men også både søskende-, venskabs- og parholdsdrama.
Imponerende niveau
Filmhøjskolen Møn har siden 2017 tilbudt unge mennesker undervisning i filmens verden.
Vi besøgte i 2020 filmhøjskolen og skrev en reportage om det kreative miljø, som har en stærk lærerstab med blandt andre folk uddannet fra Den Danske Filmskole. Samme år vandt kortfilmen Lidt endnu, der blev produceret på Filmhøjskolen Møn, Publikum Prisen ved Ekko Shortlist Awards.
Siden er flere talentfulde kortfilm fra filmhøjskolen kommet på Ekko Shortlist, og niveauet blandt eleverne er altid overraskende imponerende.
I mange år har European Film College i Ebeltoft været den førende filmhøjskole i Danmark, men efterhånden begynder Filmhøjskolen Møn at ligne et stærkt alternativ til den jyske filmuddannelse."
(Kilde: Filmmagasinet Ekko, Nicki Bruun)
Jo, vi har skabt en skole, der har vist sin berettigelse som spiller på filmbranchens talentudviklingsbane. Mange af vores tidligere elever er landet i filmbranchen, en del har taget vejen til uddannelser på bl.a.: Den Danske Filmskole, Super 16, Super 8, 18 Frames og VIA University College-uddannelsen Multiplatform Storytelling And Production.
Endelig ser vi, med stolthed og glæde, hele tiden film ud i modtageuniverset, der er skabt af eller med hænder fra vores tidligere Filmhøjskoleelever.
HVAD TILBYDER FILMHØJSKOLEN; DEN KORTE VERSION.
På Filmhøjskolen er der mellem 25 og 35 elever på et semester. Et semester varer enten 22(forår) eller 19 uger(efterår).
DET FAGLIGE
Med den tid vi har til rådighed kan vi ikke, når vi alene ser på det faglige i vores tilbud, give eleverne en filmuddannelse. Vi må vælge og vi må vælge fra.
Vi har taget den overordnede beslutning at forløbet skal være produktionsorienteret. Det vil sige, at vores elever næsten hele tiden er i gang med at udvikle, skabe eller evaluere deres egne filmproduktioner. Det betyder også, at der er et stort fokus på samarbejde og hjælpsomhed, for man kan ikke lave film alene. Derfor er Filmhøjskolens elever hele tiden i redaktion med andre elever. Det gælder både i forhold til det skabende og det praktiske. På filmhøjskolen skal man bl.a. lære at blive (endnu) bedre til at samarbejde og give en hånd med, hvor der brug for det.
Samtidig med, at eleverne er i produktion, skal de lære de grundlæggende faglige ting, der gør god filmskabelse mulig. Det handler om at benytte og forstå filmudstyr; vi kalder det tekniske introduktion, og hos os deltager alle elever i en kort og intensiv introduktion til det tekniske, som eksempelvis filmfotografi, lyd og klip.
Det handler, som elev, også om at forstå, hvad der skal være på plads før man kan begynde at skyde sin film; Ide, pitch, synopsis, manuskript, moodboard og produktionsplan.
Endelig skal man forstå, hvor meget af en film der bliver til, i det man kalder post-produktionsfasen. Det er i denne sidste fase filmen klippes, der laves lydarbejde på dialog, tilføres reallyde og tilsættes musik til udvalgte dele af filmen. Herefter color grades filmen og transporteres ud som digital fil, der kan vises i hhv. biografer og på eksempelvis sociale medier.
Ikke mange kunstneriske discipliner er så projektorienterede, som det at skabe film. Der er brug for alle - både hvad angår engagement, kunnen og hjælpsomhed.
På Filmhøjskolen forsøger vi som nævnt, at give eleverne indsigt i alle funktioner på en filmproduktion. Samtidig prøver vi gradvis gennem et semester at hjælpe den enkelte elev til at finde sin egen faglige passion for en, eller to, af de faglige funktioner.
Det er nemlig sådan, at vi på skolen tilstræber, at hver elev får enten sin første eller anden faglige prioritet opfyldt, på de produktioner eleven medskaber; det kan være som manuskriptforfatter, instruktør, fotograf, klipper, producer osv..
RESULTATET AF DET FAGLIGE
Det er Filmhøjskolens mål, at eleverne gennem det faglige forløbs fem elementer er rustet til at beslutte, om de nu vil søge ind i filmbranchen. Enten ved selv at gå i gang med at lave film, søge job i branchen eller søge ind på en videregående kunstnerisk uddannelse, indenfor mediefagene, bredt set.
Det er endvidere vores mål, at eleven nu har et overordnet kendskab til funktionerne på 'set',, samt at de er afklarede om hvilken funktion de selv ønsker at forfølge, både fagligt og som skabende kunstnere.
DET SOCIALE OG PRAKTISKE
At gå på en dansk folkehøjskole er at sige ja til at indgå i et nyt fællesskab. Et fællesskab som man selv er med til at skabe.
Fællesskabet har som mål at styrke hver elev som menneske og borger. Vi udvikler, på Filmhøjskolen, fællesskabet ved at skabe tryghed i hverdagen, ved at udvise respekt for hinanden og ved at opsøge samtalen.
Den demokratiske samtale
Samtaler er et vigtigt redskab til at forstå, hvad andre mennesker tænker og føler, og hvorfor de opfører sig, som de gør.
Såvel i det demokratiske samfund, som på vores højskole, taler man sig til rette om uenigheder, ved at drøfte en sag, belyse den fra flere sider og lytte til forskellige synspunkter. På den måde bliver man klogere, og den enkelte og fællesskabet udvikler sig med respekt for dem, der deltager i samtalen.
Samarbejdet om det sociale og praktiske på Filmhøjskolen
Som elev på Filmhøjskolen har man sagt ja til både at modtage den undervisning skolen tilbyder, samt at indgår aktivt i samarbejdet om opgaver, øvelser og filmproduktioner.
Men det slutter ikke her.
På en folkehøjskole som vores deltager man også i det sociale og praktiske arbejde, med at få skolen til at fungere som et godt arbejdssted og hjem for eleverne.
Samarbejdet om det sociale
På Filmhøjskolen holder vi cafeaftener, debataftener, fester.
Vi tager på korte ekskursioner ud i naturen og vi går ind imellem i den lokale biograf og ser en film.
Nogle gange bliver inviteret til festivaler, samarbejder og koncerter eller teaterforestillinger.
For at der kan være i godt flow i fritidsaktiviteterne hjælpes vi ad. Som elev hos os, skal du have lyst til at give en hånd og være med til at arrangere nogle af de hyggelige, lærerige eller sjove ting, der skal ske i fritiden, for at højskoleopholdet bliver fuldendt.
Samarbejdet om det praktiske
Samarbejdet om det praktiske betyder, at man hver uge har faste opgaver der har med rengøring at gøre. Typisk bruger en elev to-tre timer om ugen på at medvirke til at sikre, at skolen er pæn og ordentlig.
Derudover er man, ca. hver femte uge, på køkkentjans. Her har man, sammen med sin redaktion(der består af 6 personer), opgaver i køkkenet med at lave, servere og rydde op efter måltiderne. Dette arbejde udføres under vejledning af køkkenets personale. I køkkenet lærer man noget om ernæring, om hygiejne og om bæredygtighed - samtidig med at man arbejder sammen med de andre om at få gode, sunde og varierede måltider på bordene.
Resultatet af det sociale og praktiske
Når Filmhøjskolen har gjort meget ud af at beskrive det sociale og praktiske i manualer og håndbøger er der flere grunde. Dels er det sociale og praktiske klassiske højskoledyder, der bidrager til den enkelte elevs almene dannelse og generelle livsduelighed. Dels er det at være hjælpsom, generøs, god til at samarbejde og frisk på at lære nyt, alt sammen afgørende kvaliteter, der gør eleverne attraktive for filmbranchen. Det at kunne begå sig socialt og praktisk i et højskolefællesskab er, om muligt, endnu vigtigere på et film-set.
Når du har gået på Filmhøjskolen, har du lært at bære din egen vægt i et fællesskab. Du har lært at sige din mening i en større gruppe, og du er trænet i at bidrage med dine ideer og din viden, både når du møder sociale og praktiske situationer, efter dit højskolesemester.
