top of page

Danmarks kreative filmhøjskole
for fiktion og dokumentar

KÆRE KOMMENDE FILMHØJSKOLEELEV

 

På Filmhøjskolen er det din historie, dine erfaringer og det liv du lever, det handler om.

Du møder både venner for livet og dit kommende Film Crew.

Hos os passer vi på hinanden, og selvom vi har stort fokus på film, er der tid og rum for natur, krop og fordybelse på Filmhøjskolen.

På Filmhøjskolen er dine lærere dygtige, professionelle mennesker fra filmbranchen.

Du behøver ikke at have erfaring med film for at gå hos os, for det er i samarbejdet vi skaber magien.


LÆR, LEV OG LAV FILM

Vi åbner porten til filmbranchen

Vi er Danmarks hyggelige filmhøjskole. Vores elever bruger filmmediet til at fortælle historier, bl.a.  om de udfordringer og oplevelser, der kendetegner vores tid og unges liv.

Vores skole er stor og rummelig, men vi har relativt få elever (26-36) på hvert af vores to årlige semestre.

Pladserne fyldes hurtigt op, så vi råder kommende elever til at være ude i god tid!

 

Filmhøjskolen Møn er indrettet som et kæmpe produktionshus med udviklingsrum, studier og biograf.

Lærerne tager Filmhøjskolens elever alvorligt, og stiller krav til deres engagement.

Du skal ikke have en særlig kunnen for at gå på Filmhøjskolen, men du skal elske film og fællesskab.

​Professionelle partnere og dit nye netværk

Filmhøjskolen er en spiller på den danske filmbane. Ved siden af skolen ligger Filmhus Møn, hvor filmskabere udvikler manuskripter og hvor filmskoler, tidligere elever og produktionsselskaber bor og skyder deres film.

Rundt om skolen er en række professionelle partnere, der giver dig gode muligheder for at bruge Filmhøjskolen som springbræt ind i filmbranchen eller på en videregående kunstnerisk uddannelse.

FORLØB OG LÆRING

Du lærer at fortælle med film, og du henter historierne i dig selv!

Semestret er tilrettelagt, så du lærer noget om alle dele af filmproduktion og fortælling. Efterhånden som semestret skrider frem, kan du vælge at fordybe dig i det, der interesserer dig mest; Instruktion, klip, fotografi eller andet.

Som elev skaber du flere værker mens du går på Filmhøjskolen. Forløbet afsluttes med en fri filmisk opgave og en stor gallapremiere.

Du skaber også mindre film, fra små sjove opgaver til færdige, men korte, film.

Vores faglige tilbud har høj kvalitet, men Filmhøjskolen er samtidig en rigtig folkehøjskole med morgensang, debat, samtaler, demokratiske beslutningsprocesser og masser af socialt samvær, fester og tid ude i den fantastiske natur på Møn.

 

I al undervisning er der indbygget et samfundsperspektiv, der retter sig mod vores fælles historie, nutiden og fremtiden.

Film kan forandre både dig og verden!

ET SEMESTER

Et semester består af faglige, sociale og personlige oplevelser.

 

De faglige forløb veksler hele tiden mellem undervisning, opgaver og filmproduktion.

 

Eleverne arbejder i grupper af 5-6 personer når de skaber deres egne film. Hver produktionsgruppe får deres eget produktionsrum og udstyr.

Hvert semester består af 6 elementer:

 

1. Introduktion til Filmhøjskolen
 

2. Introduktion til Fiktion

- Dramaturgi & manuskript 

- Instruktion

- Kamera

- Production design 

- Klip (Da Vinci Resolve)

- Lyd 

- Produktion

 

3. Dokumentarisk forløb og produktion 

4. Fiktions forløb og produktioner 

5. Kunstnerisk eksperiment 

6. Outro med Galla, vejledning og pile frem 

I forløbet er indlagt masser af hygge, sociale sammenkomster, oplæg fra filmbranchen, fester,

projektperioder 
og ekskursioner.

  • Instagram
  • Facebook
  • YouTube
  • TikTok
  • Medium
  • Facebook
Filmproduktion på Filmhøjskolen Møn
bottom of page