Spørgsmål og svar

Er det muligt at tale med en elev på skolen?

Du er velkommen til at ringe eller skrive til en af vores tidligere og/eller nuværende elever.

Nuværende elever:

Frederik Andersen: tlf. 27154946 / frede-andersen@hotmail.com

Forhenværende elever:

Simon Skovgaard: tlf.: 28 56 80 86 / sskovgaardk@gmail.com

Nanna Hovedskov: tlf.: 30554793 / nannahovedskov@outlook.com


Hvor mange elever går der på skolen?

Vi har 28 elever pr. hold.


Hvad er aldersgrænsen?

Man skal være fyldt 17 år og 6 måneder for at starte på skolen. Eleverne er typisk mellem 18 og 30 år.


Er der nogle adgangskrav?

Nej, men du skal interessere dig for film! Du behøver ikke have erfaring med filmproduktion.


Er det muligt at besøge skolen?

Ja, du er altid velkommen til at ringe til skolen og bestille en rundvisning, så giver vi en kop te/kaffe eller frokost.


Det faste personale vil altid være der, når du har brug får samtale og råd, men for de højskoleelever, der ikke har færdiggjort en ungdomsuddannelse eller har særlige behov findes en mentordning, som udarbejdes af elevens hjemkommune. Læs vores PDF for mere info

Kan man komme i mentorforløb?


Hvordan bor man?

Eleverne bor i et smukt gammelt hus: Bohuset, der er placeret lige ved siden skolens Undervisningshus.


Hvordan fungerer køkkenet?

Vi spiser sundt – omkring 90% økologisk, og der er masser af vegetarisk mad. Veganere og kødspisere er velkomne. Eleverne er med til at få køkkenet til at fungere - man har køkkentjans hver fjerde uge.


Hvor ligger skolen?

Højskolen finder du midt i Stege, der er den største by på Møn.


Hvad koster det at gå på skolen?

Det koster 1.850 kr. pr. uge at gå på Filmhøjskolen – for dette beløb får du undervisning, materialer, værelse og kost.


Hvem er lærerne?

Lærerne kommer fra film- og lydbranchen. De fleste er uddannede på Den Danske Filmskole.


Laver man en afgangsfilm?

Ja. Alle laver minimum tre værker henover deres forløb  man har afgang med det værk, man selv holder mest af. Afgangsfilmene bliver vist i Biografen Stege, hvor der holdes galla med rød løber og popcorn, efterfulgt af en stor fest for venner og familie.


Kan man søge et legat?

Legater gives i helt særlige tilfælde. Voluntørophold kan også i helt særlige tilfælde bevilges - ring eventuelt og hør mere!


Kan man få SU eller dagpenge mens man går på højskole?

Du skal tale med din kommune eller dit jobcenter om de konkrete muligheder.


Kan man blive dagselev?

Det er muligt at søge ind som dagselev og dermed få en nedsat kursuspris. Ring til os, hvis det er aktuelt.


Kan I hjælpe med en praktikplads efter endt kursus?

Ja, elever, der har gået på skolen, står i første række, når der skal findes praktikanter hos vores samarbejdspartnere.