En filmhøjskole der folder kunstnere ud

Ro på settet. Klar til optagelse. Kamera. Kamera kører. Værsgo.

Det er som at suse direkte ind på et set, som er skabt til film, når man kommer til Stege på Møn, halvanden times kørsel fra hovedstaden.

Det emmer af Hollywood, tv-by og filmkulisse, hvis man møder et hold elever fra Filmhøjskolen Møn, som udstyret med kamera og mikrofoner fortæller og udvikler historier med den gamle middelalderby, der på alle sider er omgivet af havet, som kulisse. Stege er blevet hjemsted for Danmarks nye filmhøjskole: Filmlab Højskolen Møn. (FHM)

– Vi vil være det bedste tilbud til unge mennesker, der vil arbejde professionelt med film og lyd. Vi gør det ved at folde elevernes kunstneriske potentiale ud – hvad banker hjertet for! Samtidig fokuserer vi konstant på hvilke historier, der er vigtige og samfundsrelevante at fortælle, siger Lars Gandsø, der er forstander på FHM.

Lars Gandsø er sammen med Nadja Liv Lehn skolens forstanderpar. Lars er en mand med en ganske vidtfavnende baggrund. Han er forfatter og havde tidligere konsulentvirksomheden Relatia, der arbejder med udvikling og afvikling af kurser inden for ledelse, kommunikation og samarbejde. Han har i den forbindelse blandt andet løst opgaver for Undervisningsministeriet, Mastiff, MTV, Statens Scenekunstskoler, Aarhus Teater, Danmarks Radio og Det Kongelige Teater.

Visionerne for Filmhøjskolen Møn er store:

-Vi ved, at unge film- og lyd-interesserede, uanset hvor langt de er nået i deres kunstneriske virke, vil bedømme os på, om vi er tjekkede og har nogle gode, kreative rammer: Har vi de bedste og mest professionelle lærere fra filmbranchen? Har vi ordentligt udstyr? Kan vi hjælpe med at forme en ansøgning til Den Danske Filmskole? Kan vi skaffe praktikpladser? Får man et færdigt værk med, når man forlader skolen?

Vi har gjort os meget umage for at lave den skole, vi gerne selv vil gå på, og vi har sørget for at kunne svare JA til alle de spørgsmål, vi ved eleverne stiller sig selv.

For at sikre vores elever, at der er nye skridt at tage fra vores højskole, er vi ved at lave et filmhus for unge indie-filmfolk med studie, post-produktion og hele svineriet.

Så når du spørger, hvad Filmhøjskolen Møn vil, så er det helt klart for mig: Vi laver fremtidens filmhøjskole, og som elev kan man starte med det samme, siger Lars Gandsø.


De vigtigste fortællinger og historier
-En god film skal balancere det visuelle og historiefortællingen, og på en og samme tid bryde reglerne og holde sig til filmkonventionerne. Og så skal karaktererne være gode, siger den ene elev, men afbrydes af en anden.

-Nej, karaktererne skal ikke være gode. De skal være ærlige, og man skal kunne spejle sig i historien, siger den anden elev.

Der er godt gang i diskussionen blandt eleverne. Hvad er en god film, og hvordan skaber man den gode film.

 På Filmhøjskolen Møn fortælles de væsentligste historier af eleverne selv. Filmhøjskolen arbejder med det personlige udtryk og den fortællemæssige kerne i hver enkel elev. Der arbejdes med billeder og lyd på alle tænkelige måder og inden for genrerne: Dokumentar, fiktion, tv, podcast, foto, serigrafi og manuskriptforfatning.

– Vi får undervisning af folk fra film- og mediebranchen, som ikke bare er lærere, men er personer med erfaring, der har et indgående kendskab til branchen. På den måde får vi et tættere indblik i filmfaget. Det synes jeg er godt, siger Magnus Øyås, der er elev på Efterår 17.

Han rammer meget godt hele ideen med Filmhøjskolen Møn; nemlig at lave en højskole, hvor eleverne er i centrum, og en højskole, hvor der ikke er så mange fastansatte lærere, men i stedet en masse gæstelærere med indsigt og erfaring fra branchen.

– Vi udbyder ikke et filmkursus, som mange andre højskoler – vi ER en filmhøjskole.

Vi er ikke et alternativ – vi er et aktivt valg.

Alt hvad du troede, du vidste, om at udgive og tjene penge på musik, er forældet – det samme kan du sige om bogudgivelser, aviser, dagblade og film.

Vi ved ikke, hvordan man laver film om fem år. Hvem der sætter dem i gang, hvem der drejer på rattet, træder på speederen og bremsen. Vi ved det ikke. Men vi ved, at det er nogle andre end dem, der gør det i dag.

Film er det største og mest spændende område at se på, når vi taler om gennemgribende forandringer og nybrud. Når vi vil fortælle noget og ønsker, at det skal ses og høres, skal vi forstå hvordan livene leves, hvilke platforme, der kigges på og hvordan medierne filtreres og bruges aktivt. Det er derfor vi her på højskolen afsøger rummet mellem fiktion, dokumentar, podcast, billed- og lydkunst. Det er derfor vi arbejder med hybrider, siger forstander Lars Gandsø.

32 elever i centrum på Møn
Skolen, der ligger midt i Stege, har plads til 32 elever. De bor sammen i et smukt, gammelt elevhus, mens Steges gamle skole er nyrenoveret og fremstår som et moderne mediehus med det nyeste udstyr inden for filmproduktion og Mac-computere til redigering. Her er også det store fællesrum, Amfi, der fungerer som skolens biograf og samlingssted for spil og hygge. I stueetagen er Højskolen Møns store samtalekøkken, hvor eleverne hjælper med at sætte mad på bordet og rydde op, hvilket ofte foregår til livlige diskussioner eller høj musik fra højtaleren.

– At vi er 32 elever betyder, at ingen forsvinder væk i mængden. Det giver en god dynamik hver gang, der mangler en, siger Kirstine Rysbjerg Munk, der er elev på Efterår 17.

Hurtigt supplerer en af skolens andre elever:

– Der er en kollektiv-stemning fordi vi ikke er flere elever. Jeg har været på en højskole, hvor der var mange flere elever. Der var en helt anden vibe. På den anden højskole var der mange på holdene. Vi arbejdede i store workshops, så ingen opdagede hvis man blev på sit værelse og sov. Her er man forpligtet overfor kammeraterne og grupperne, siger Nika Samed-Zade, der også er elev på Efterår 17.

I det hele taget er et ophold på Højskolen Møn som at træde ind i en ny lille familie, siger Mikkel Haynes, der var elev på Forår 17-holdet og nu er bosat i Berlin. Mikkel har tidligere gået på en højskole med omkring 100 elever:

Det betyder, at man lærer nogle folk at kende, som man måske aldrig havde givet en ekstra chance på en større højskole, hvor det er nemmere at vælge en gruppe til eller fra. På Højskolen Møn er vi ligesom bare én gruppe, og så gælder det om at få det til at fungere for alle, siger Mikkel Haynes.

 

Fra Grundtvig til Trier
I 1844 åbnede første danske folkehøjskole i Rødding i Slesvig. Grundtvig havde ved et folkemøde tidligere på året på Skamlingsbanken givet ideen sin fulde tilslutning, men havde i øvrigt ingen væsentlig indflydelse på bondeskolen i Rødding.

I år 2017 er Grundtvigs grundtanke om dannelse stadig et vigtigt element på landets højskoler. Dengang, som nu, handler højskoletanken om, at give mennesker indsigt i forhold, der sætter dem i stand til at deltage i samfundslivet og samfundsdebatten.

-Når jeg skal beskrive Filmhøjskolen Møn syn på det ’dannelsesmæssige’, så bruger vi på skolen film og lyd til at igangsætte samtaler og tankeprocesser. Vi er optaget af samtiden og den nyere historie. Medansvar, populisme, prekariat-begrebet, ungdomsbevægelser og politiske nybrud er blot nogle af de temaer, vi tager fat på i såvel den faglige undervisning, som i det planlagte samvær med eleverne.

Vi diskuterer forandringer og muligheder i det aktuelle liv; Verden som den er: Vil en stadig større del af de nuværende og kommende generationer enten selv, eller som konsekvens af udviklingen, vælge det urbane liv og den hektiske forbrugerisme fra? spørger Lars Gandsø.

På Filmhøjskolen Møn er der højt til loftet for både følelser og kreativitet. Der tales, skændes og diskuteres. Der ses film i alle genrer, fra alle årtier og med alverdens skuespillere. På den måde har Højskolen Møn en lige linje fra Grundtvig til Lars von Trier, der på fineste vis forbinder nutiden med fortiden.

 Grundtvig sidder inde i mørtlen mellem murstenene i dette store smukke hus. Både hans og højskoletankens styrke er så kraftig, at vi ikke behøver at tilbede den. Den er værre med von Trier. Mange ting kan man beskylde ham for, at repræsentere fremtiden inden for film, er nok ikke én af dem. Men for mig repræsenterer han så smukt avantgardistisk spillefilmkunst i 90’erne, og mine elever sidder jo for fanden hele natten og drikker god rom og ser Riget, slutter forstanderen, Lars Gandsø.