48 timer med stress og jag

Opgaven er stillet. Vi har fra kl. 19.00, fredag aften, 48 timer til at lave en film fra bunden ud fra et givent emne. Ingen virker til at være synderligt veloplagte, men har på en eller anden måde fået hanket op i sig selv, trukket de sidste kræfter ud af hver lille muskel, og sagt ja til at deltage efter en lang hård uge.

Vi får tildelt grupperne, 3-4 personer i hver, et emne bliver givet til hver. Min gruppe får emnet ”falske mennesker”, et emne som hurtigt kan blive klichéfyldt, men også et håndgribeligt tema, hvor der er mange indgangsvinkler.

Kaffen bliver brygget, grupperne går hver til sit, processerne er i gang. Vi finder et værelse, og her sidder vi med et stykke papir foran hver af os. 5 minutter til at brainstorme, begynd. kuglepennen rammer papiret, men hjernen er frosset fast. Jeg har ingen idéer. Jeg sætter den første streg på papiret, et ord, der er kommet et ord på papiret. Snart kommer en fuldendt sætning, langsomt, men sikkert kommer der flere streger på papiret. En halv side er nu fyldt med idéer, ord og tanker.

Idéerne bliver til uddybede tanker, som i sidste ende skal ende ud i en konkret ting. Vejen er dog lang, der opstår uenigheder om små og store detaljer. Skuespillere, der mangler skuespillere. Vi skriver til nogen. De vil. Dagen efter melder de fra, vi mangler skuespillere igen. En irritation kommer krybende. Den første store forhindring. Manuskriptet er stort set færdig, udstyret står klar. Restauranten har lånt lokaler ud til os lørdag kl. 16. Vi er klar til at optage, men skuespillerne mangler stadig.

Tiden er nu begyndt at ånde os i nakken. Irritationen fra tidligere kommer nu frem. Lunten er kort, men jeg prøver at holde snor i den et stykke tid endnu. Én har en ven, der kan hjælpe som skuespiller. Den anden skuespilrolle må en fra vores gruppe tage sig af. Et problem løst ud af mange. De 2 skuespillere får lov til at øve scenen igennem. De bliver instrueret. Øver noget mere. Omkring 1 time til at vi skal filme på restauranten. Find Kamera, boomstang, lys til lokalet, tæpper til akustik. De er færdige med at øve. Vi går.

Optagelser. Rykker rundt på stole, borde og puder. Putter tæpper på klinkegulvet, over stolene, under bordene. Alt skal bare spille. Vi har få timer til at få filmet scenen, inden, vi skal være ude. Manuskriptet klar, rammen er der, nu er det tid til de ellers meget uerfarne skuespillere at gøre deres arbejde. Manuskriptet kigges igennem. Vi begynder at filme.

Stemningen er god, men trætheden begynder at melde sin ankomst. Vi har filmet i over 2 timer. Koncentrationen skal stadig være der, men utålmodigheden virker til at få overtaget. En pause. Et glas vand. En cigaret. Tilbage til sættet. Lidt ny energi. Først den ene vinkel, så den anden vinkel. 3 til 4 takes. En boomstang der peger mod skuespillernes munde. Kameraet skal indstilles og opfange de små bevægelser. Zoom ind, zoom ud. Vi arbejder os gennem manuskriptet. Scenen er filmet færdig. 4 timer gået.

Tømt for energi, ved vi, at det er ved at være enden på de første 30 timer. Vi har brug for søvn. Vi går i seng, vågner op og mødes næste morgen. De sidste brudstykker af filmen skal filmes færdig. I kroppen er der kommet en vis ro. Irritationen gemt væk. Vi kan nå det. Det sidste bliver filmet. Alt råmateriale bliver samlet.

Klipningen skal begynde. Vi har en klipper. De 2 overskydende i gruppen kan ikke gøre meget. Jeg er en af dem. Der bliver hentet kaffe. Der bliver givet kritik, ros og idéer. Jeg hjælper med at gøre klar til premieren. Stadig ikke stresset. Jeg hjælper med at handle ind til premieren. Stadig ikke stresset. Jeg hjælper med at ryde op inden premieren. Stadig ikke stresset. Der gives nye idéer til klipningen. Ikke langt igen. Snart færdig. Travlheden melder sig. Deadline om 10 min. Tekop vælter. Suppe bliver spildt. Filen vil ikke eksportere. En gang til. Filen vil stadig ikke eksportere. Endnu engang. Filen bliver eksporteret. Lettelsen er stor, da den bliver vist på det store lærred. Endelig, falder kroppen til ro. 48 timer.

Skrevet af Frederik Andersen (elev Forår 2018)